Hvem er Alpacawalk
Alpacawalk ApS er en mindre familiedrevet virksomhed, der tilbyder alpacawalks (gåture) med vores skønne alpacaer, og gårdbesøg blandt vores mange andre dyr.
Vi afholder lejlighedsvis diverse arrangementer og specielle events på vores landsted, der spænder fra forskellige foredrag, markeder, picnics, og fysiske aktiviteter som pilates. Alle afholdt blandt alpacaerne.
Vores vision
Vi avler ikke flere dyr, end vi har selv har plads til, og sælger derfor aldrig ud af vores dyr. For os er dyrevelfærd højeste prioritet og vi bestræber os på, at alle dyr på vores gård lever et så godt og frit liv som muligt.
Vores forretning skal aldrig blive større, end vi kan fastholde vores principper om, at stedet altid skal være lidt “skævt”, og kan give alle en unik oplevelse og et pusterum fra hverdagen.
De bedste hilsner
Søs og René
Alpacawalk
En alpacawalk er en hyggelig afstressende gåtur med hver sin alpaca i snor.
Turen går i vores naturskønne og fredet område langs Skuldelev ås i roligt tempo.
Vi går med hele vejen og fortæller gerne om dyrene og svarer på spørgsmål. Hvis I ønsker det, kan det også være en stille vandring.
En alpacawalk kan være mange ting: Familieudflugt, venindetræf, en hyggelig date, personalepleje eller noget helt andet.
Andre kommer flere gange om året, for som de siger “Vi skal have vores alpaca-fix”.
Webshop
Besøg vores webshop, hvor det er muligt at kigge nærmere på vores spændende produkter.
Produkterne spænder alt fra garn, trøjer, ponchoer, halstørklæder, huer og vanter og meget meget mere. Selvfølgelig lavet af alpacauld.
Vidste du ?
Vi har en fysisk butik på vores landsted Fredenshjem i Skuldelev, som du er velkommen til at besøge, dog altid efter forudgående aftale.
Gårdbesøg
Hos os kan et gårdbesøg være mange ting.
Det kan være en familieudflugt, hvor vi starter med at gå ud til alpacaerne, give dem godbidder og hygge sammen med dem. Herefter går vi ud til kænguruerne og kaninerne og giver snacks. Vores Cuy marsvin, der bor sammen med kænguruerne, skal vi selvfølgelig også se og høre om.
Hønsene plejer også at være et hit, især hos små børn, da hønsene kommer helt tæt på og gerne spiser af hånden.
Kommende events
Trommerejse ved alpacaerne
Søndag d. 27 Oktober
Kom med på trommerejse med Lone Beck.
Trommerejse blandt alpacaerne hos Alpacawalk hvor du vil opleve den nordiske shamanismes kraftfulde energi, når du deltager i en trommerejse.
I det smukke landskab ved den gamle istids ås, guider Lone Beck dig gennem en unik spirituel rejse. Vi begynder med en kort introduktion, hvorefter du får mulighed for at vandre på folden blandt alpacaerne, hvor du kan forbinde dig med Moder Jord og den omgivende natur. Her skaber vi kontakt til planternes inderside og naturens dybe visdom. Når alle er samlet, danner vi en tryg og fortrolig cirkel. Her får du mulighed for at slippe det, der ikke længere tjener dig, ved at skrive det ned på et stykke papir og ceremonielt brænde det i bålet. Herefter starter trommerejsen, hvor du opfordres til at have en klar intention for, hvad du ønsker at få svar på eller opleve under rejsen. Intentionen skal være enkel og præcis, så du kan fokusere på den undervejs. Efter trommerejsen inviteres i til at dele jeres oplevelser i cirklen. Det er ikke nødvendigt, men vi bliver alle lidt klogere af at dele vores erfaringer og lytte til andre.
Afslutningsvis får du mulighed for at fodre alpacaerne, kigge på råuld og besøge vores butik fyldt med alpaca produkter inden vi runder af med kaffe og hjemmebagt kage på terrassen eller i teltet.
Praktiske oplysninger: Vi opholder os udendørs under de gamle, høje træer ved åsen. Ved dårligt vejr søger vi ly i et stort telt. Medbring liggeunderlag, 1-2 varme tæpper, varmt tøj, din yndlingskop og eventuelt en seddel med det, du ønsker at give slip på og brænde på bålet.
Mød op kl. 14.30, så vi er klar til at begynde kl. 15. Arrangementet varer ca. 2-2,5 timer. Pris: 350 kr. alt inkl.
Julemarked
Lørdag d. 23 November
Kom til vores stemningsfulde julemarked hos Alpacawalk og oplev en dejlig dag i selskab med vores søde alpacaer og andre skønne dyr! Fra kl. 11.00 til 16.00 byder vi på hygge i vores julepyntede skov, hvor du kan lytte til blid musik fra trækronerne.
Alpacaerne har pyntet sig med fine julesløjfer, og vores Valais Blacknose får har iført sig nissehuer – klar til at sprede julestemning. Besøg vores ‘Alpaca To-go Coffee ☕☕☕ Food Truck’, hvor du kan nyde sodavand, kaffe, varm kakao og lækre æbleskiver.
I butikken finder du et bredt udvalg af eksklusive alpaca-produkter, perfekte til værtindegaver, kalendergaver eller bløde pakker under juletræet. Der vil også være andre små, hyggelige boder med spændende varer. Det er gratis at deltage!
Husk praktisk fodtøj, da det kan være mudret på folden.
Hunde og andre dyr må ikke medbringes.
Vi glæder os til at byde jer velkommen til en dag fyldt med julestemning og hyggelige oplevelser!
De bedste hilsner René og Søs
Alpaca & Stillevandring v. Skuldelev Ås
Søndag d. 10 December
Kom med på stillevandring i Hornsherred, hvor du kan opleve den skønne hjerteforbindelse med alpacaer og smukke naturlandskaber som ramme for en workshop som giver ro og indre glæde.
Begivenheden afholdes i samarbejde med Anita Petersen, Mindshift.
Alpaca & Stillevandring v. Skuldelev Ås
Søndag d. 10 December
Kom med på stillevandring i Hornsherred, hvor du kan opleve den skønne hjerteforbindelse med alpacaer og smukke naturlandskaber som ramme for en workshop som giver ro og indre glæde.
Begivenheden afholdes i samarbejde med Anita Petersen, Mindshift.